Uafhængig finansiel rådgivning
Dahl-Sørensen & Partners tilbyder uafhængig rådgivning med speciale i bl.a. køb og salg af virksomheder. Dahl-Sørensen og Partners har gennemført mere end 200 handler med virksomheder.
Vore klienter er ejere af mindre og mellemstore virksomheder i Danmark og resten af Skandinavien, udenlandske koncerner, entreprenører med nystartede virksomheder, privatpersoner, der ønsker at købe og/eller investere i en virksomhed samt virksomheder med større anlægs- eller omsætningsaktiver, der skal refinansieres.
Dahl-Sørensen & Partners har klienter inden for mange brancher og virksomhedstyper, f.eks. automobilforhandlere og underleverandører til automobilindustrien, bygge- og anlægsvirksomheder, emballage- og plastforarbejdnings-virksomheder, ejendomsadministrationsselskaber, inkasso-servicevirksomheder, kemiske og farmaceutiske virksomheder, forsikringsselskaber og finansielle institutioner, energiforsyningsselskaber, fødevarevirksomheder, IT- og teleselskaber, medico selskaber, rengørings- og ejendoms-servicevirksomheder, revisions- og advokatvirksomheder, transport, spedition og shipping virksomheder, VVS- og el-installatører.
Vi anvender grundig analyse og research i arbejdet med at finde den optimale løsning for vore klienter, hvad enten opgaven er at identificere og skabe kontakt til en industriel køber eller sammensætte en finansieringsløsning.
Dahl-Sørensen & Partners har et bredt nationalt og internationalt netværk bestående af samarbejdspartnere, equity og venture fonde, private investorer, Business Angels, finansielle institutioner samt strategiske købere inden for en lang række industrier. Ofte finder vi den optimale industrielle køber eller bedste långiver uden for landets grænser.
Vi lægger betydelig vægt på udarbejdelse af et professionelt og veldokumenteret materiale, herunder rapporter om værdiansættelse, salgsprospekter, strategi- og forretningsplaner, aktivitetsplaner, forhandlingsoplæg, mødereferater, udkast til købs/salgsaftaler, aktionæroverenskomster, aktie- og warrantprogrammer.
Dahl-Sørensen & Partners er et team af erfarne og kvalificerede rådgivere, som sætter en ære i at etablere et godt og konstruktivt samarbejde med vore klienter og at gennemføre de betroede opgaver hurtigt og effektivt.
Vi byder Dem velkommen til et uforpligtende møde om Deres problemstilling.